Velkommen

Når du har fundet vej til vores hjemmeside, er det nok fordi du har en oplevelse af noget svært i dit liv. Måske er det voldsomt og smertefuldt og så omfattende, at du slet ikke kan overskue at forholde dig til det, men det kan også være, at du ”bare” oplever, at der er nogle adfærdsmønstre, der bliver ved med at spænde ben for dig, og forhindrer dig i at udfolde dig fuldt og helt. Begge ender af det spektrum er fuldt legitime og gør, at man kan have brug for hjælp til at komme videre.

Det kan også være, at du er her, fordi der er knas med en af de vigtige relationer i dit liv: Forældre, børn, søskende, partner eller en vigtig ven. Et af de mennesker, du nødig vil undvære, men samtidig har svært med at være sammen med, fordi det alt for nemt går galt. Meget tit handler det om kommunikation eller mangel på samme; man kan ikke få udtrykt, det der er svært, eller også bliver det ikke modtaget. Vi bruger imago-teorien som afsæt for relationsterapien, det er en meget struktureret samtaleform, hvor fokus er på forståelse, det vil sige, at kunne forstå den anden uden nødvendigvis at være enig.

Hos os møder du to dedikerede mennesker, som er gået vejen selv. Vores uddannelse er 4-årig, og alle årene har vi selv været i terapi hos dygtige læremestre, og alle de traumeforløsende teknikker, vi har lært, har vi prøvet selv, og derfor ved vi, at de virker. Vi foretrækker SE og Den Kernedynamiske proces, men har flere værktøjer i rygsækken.

Vi arbejder:

Kropsorienteret
Traumer opleves i kroppen og forløses i kroppen

Oplevelsesorienteret
Det er din oplevelse her og nu, vi kan arbejde med

Et portræt af en ung kvinde med krøllet, lyst hår og blå øjne, der smiler let. Hun har ensfargede, lyse hudton og er iført en sort top.

Norah Martini Elmsdal

Uddannet psykoterapeut MPF fra KD i Vordingborg.

Grunduddannelse: Social- og specialpædagog med speciale i waldorfpædagogik.

Er lige nu ved at uddanne mig til miljøterapeut. Vil du vide mere om mit syn på livet, så find mit indlæg i bloggen.

Nærbillede af en kvinde med kort mørkt hår, smilende, iført leopardagtigt print. Hånd under hage. Baggrund er en neutral væg.

Puk Elmsdal

Uddannet psykoterapeut MPF fra KD i Vordingborg.

Grunduddannelse: Waldorflærer.

Er lige nu ved at uddanne mig til yin yoga-lærer. Vil du vide mere, så læs mit indlæg i bloggen om de tanker, jeg går og gør mig om livet og den måde vi lever det på.